Virksomhedsskat
Virksomhedsskat er den skat, personligt ejede virksomheder skal betale, hvis de har en omsætning. Virksomhedsskat bliver også kaldet B-skat og skal ikke forveksles med selskabsskat, der betales af for eksempelvis anpartsselskaber eller aktieselskaber.
Der findes overordnet set tre forskellige beskatningsordninger, som du kan vælge imellem, hvis du har en personligt ejet virksomhed. Disse er personskat, virksomhedsskatteordningen (VSO) og kapitalafkastordningen. Alt afhængigt af, hvilken ordning du vælger, varierer beregningen af virksomhedsskatten.
Hvis du som virksomhedsejer vælger at betale virksomhedsskat som personskat, bliver du beskattet som privatperson af din indkomst i virksomheden. Det vil sige, at summen af din personlige indkomst og virksomhedens resultat før renter bliver beskattet, som var det en almindelig lønindkomst. Denne ordning er generelt den mest enkle når det kommer til de påkrævede krav, men de to andre ordninger – virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen – kan have nogle skattemæssige fordele.
Vælger du virksomhedsskatteordningen bliver dit personlige skatteregnskab ikke taget med i ligningen, det vil sig at du får mulighed for kun at betale 22% skat af virksomhedens samlede overskud. Det betyder derimod at du skal spare overskuddet op i virksomheden og at du kun må anvende overskuddet i virksomheden (du skal betale almindelig skattetakst, hvis du ønsker at bruge pengene til privat forbrug). Det kan være smart at vælge denne ordning, hvis du for eksempelvis ønsker at lave en opsparing i virksomheden, har høje renteudgifter, er studerende og får SU, eller hvis du vil undgå fuld beskatning. Denne form for skatteordning har dog en lang række krav til bogføringen.
Som en tredje mulighed kan du vælge kapitalafkastordningen, der ofte ses som en forsimplet udgave af virksomhedsskatteordningen da den har betydeligt færre krav til bogføringen. Denne skatteordning betyder, at en del af din indkomst i virksomheden bliver beskattet som kapitalindkomst, såsom for eksempelvis den indkomst, du får fra renter og aktier. Med en kapitalafkastordning kan du også trække virksomhedens renteudgifter fra og undgå at betale arbejdsmarkedsbidrag af den del af overskuddet, der beskattes som kapitalindkomst.
Overordnet set kan man sige, at forskellen mellem de tre skatteordninger handler om, hvor stor en del af arbejdet du selv ønsker at stå for.
