Fradrag
Et fradrag er et beløb, der kan trækkes fra din personlige eller virksomhedens indkomst og dermed er skattefrit.
Der findes forskellige fradrag:
Momsfradrag – man kan trække købsmoms fra danske leverandører, hvis man er momsregistreret.
Rentefradrag – man kan få fradrag for den rente man betaler af et lån.
Beskæftigelsesfradrag – hvis man er i arbejde, får man et beskæftigelsesfradrag på 10,65 % af am-bidragspligtig løn (dog maks. 41.600 kr.)
Jobfradrag – får man også automatisk hvis man er i beskæftigelse. I 2022 udgør fradraget 4,50 % af indkomsten over 202.700 kr. og kan højst være 2.700 kr.
Kørselsfradag – Kørsel til og fra arbejde, hvis den samlede afstand udgør 24 km fra bopæl til arbejdssted tur/retur. De første 24 km er der ingen fradrag for. Satsen i 2022 er 2,16 kr. pr. km mellem 25-120 km og 1,08 kr pr. km over 120 km.
Personfradrag – er et fastsat årligt beløb man ikke skal betale skat af. Satser: Under 18 år = 37.300. Over 18 = 46.600 kr.